Førstehjælp

Førstehjælp og gode råd under Vejle Fjordsvøm

I målområdet, hvor chippen aftages, er der en førstehjælpspost, som man kan henvende sig til, hvis nødvendigt. I tilfælde af mere alvorlige skader eller andet, vil du blive henvist til samarit teltet i Swimmers Lounge, hvor der er en læge og sygeplejerske tilstede.

 

Gopler ("Brandmænd") I FJORDEN……hvad kan jeg gøre?

Vi anbefaler at benytte våddragt.

 

Hvis du ikke svømmer med våddragt, er det meget vigtigt, at du smører dig godt ind i en fed creme eller svinefedt for at modvirke eventuelle forbrændinger fra gopler. Svinefedt findes i startområdet til fri afbenyttelse for de, som IKKE bruger våddragt. Brug ikke svinefedt, når du bærer våddragt - svinefedt kan IKKE vaskes af våddragten igen.

 

Man kan også selv medbringe sin fede creme el. vaseline til startområdet i en beholder, som kan smides væk efter brug.

 

Hvis du bliver brændt af en gople ....

Lette tentakelangreb forventes man selv at klare. Man kan shave de angrebne hudområder ved vandkanten eller på stedets wc/baderum. (husk kun een retning)

Ydermere kan man bruge citronsaft, det neutraliserer giften.

 

Ved svære angreb kan man henvende sig ved samariternes telt i Swimmers Lounge.